facebook_pixel

Oktoberfest

2.199 DKK

Fan af fri fadøl og MTB? Ja, det er måske lidt et dumt spørgsmål. Ikke desto mindre har MTB Harzen sammensat den helt perfekte pakke til dig! En fed cykelweekend i uge 42, hvor vi afslutter lørdag aften med et brag af en oktoberfest og fri fadøl. Og bare rolig – det er ikke et cykelløb, så du kan roligt give den én over nakken. Alle kan deltage – uanset hvor garvet man er til at traktere fadbamser 😉



Share

MTB og højt humør – Harzen forener det hele


Tag på en lille mountainbikeferie til Harzen i uge 42 sammen med en masse andre glade, danske mountainbikere i det flotte efterårsvejr, som Harzen byder på. Vores Oktoberfest arrangement er for alle, der elsker MTB sporten, singletracks og godt socialt samvær.

Vi afslutter årets sidste åbne MTB-tur med fri fadøl!


Oktoberfesten er vores sidste officielle mountainbiketur i 2017, og vi afslutter derfor lørdag aften med fri fadøl til alle deltagere. Hos MTB Harzen gør vi ikke tingene halvt, så vi gennemfører selvfølgelig temaet med Oktoberfest-oppyntning i spisesalen, tyske Schlager hits, fadøl i massevis og fest til den lyse morgen.

OBS: Der er dog arrangeret en tur på mountainbiken søndag, for dem der er friske på det 😉

Ta’ til Oktoberfest i Harzen og få


  • 3 overnatninger på vores MTB hotel
  • Ankomst torsdag eftermiddag/ aften
  • Stor og lækker morgenbuffet fredag til søndag
  • Solid aftenbuffet fredag og lørdag
  • Passionerede danske guider i 3 dage – fredag til søndag
  • Aflåst og alarmsikret cykelkælder, værksted, cykelvask og fri afbenyttelse af vores teknikbane
  • Overnatning i delt 2- eller 3 mandsværelse (299,- for enkeltmandsværelse)
  • Fri fadøl lørdag aften – og ellers stort køleskab på hotellet med øl og sodavand til MTB priser

Program for Oktoberfesten

Programmet for vores Oktoberfest tur starter fredag morgen kl. 8 med morgenbuffet og velkomst. Her fra har vi 2 hele dage – fredag og lørdag samt et par timer på mountainbiken søndag til at udfordre Harzens fantastiske mountainbiketerræn.

Vi kører 40–60 kilometer fredag og lørdag samt 20-25 kilometer søndag formiddag, hvis hoved og krop ellers tillader det. Morgenmad serveres fra kl. 7-9 og aftensmad kl. 18.30. MTB turene starter 9.30 – 10.00 og slutter igen ved 15-17 tiden.

Vi har altid minimum 2 danske guider på, som der i vanlig MTB Harzen stil faciliterer højt humør og de bedste ruter.

Harzen er et slaraffenland for alle os, der elsker MTB

Harzen er stedet, du tager hen, når du vil udfordres på din MTB. Her er helt fantastiske omgivelser for os mountainbikeryttere, og der bliver generelt gjort meget for sporten hernede. For at give dig et indblik i, hvad du vil opleve på din tur til Harzen, har vi skrevet lidt om områdets historie og MTB destinationer. Læs mere her.

Ansvar- og forsikringsinformation

Mountainbikeferien i Harzen er på eget ansvar ved eventuelt styrt på cyklen. Der vil være en formular, som skal underskrives inden afgangen på første cykeltur. MTB Harzen kan ikke stilles til regnskab for styrt, der giver tabt arbejdsfortjeneste eller i værste fald varige mén. Tjek din egen forsikring inden afrejse. Nogle forsikringsselskaber betegner MTB som en farlig sport.

Husk at medbringe egen cykel, udstyr, varmt tøj til nedkørslerne, ekstra slanger eventuelt dæk og geardrop til din cykel. Alternativt kan du leje en mountainbike af os. Cykelhjelm er absolut påkrævet.