facebook_pixel

Forlænget weekend

From: 1.599 DKK

Et forlænget weekendophold i Harzen byder på alt, hvad du som mountainbike-rytter holder af. Vores danske guider kender området, og de guider dig sikkert rundt i Harzens fantastiske natur og udfordrende MTB-spor.

Du indlogeres på vores mtb-hotel, som har alle de nødvendige faciliteter – aflåst og alarmsikret cykelkælder, nyindrettet værksted spækket med det det rigtige grej, professionel cykelvask, god restaurant og vores nyetablerede teknikbane.


Varenummer AL_3


Share

3 dages MTB ferie i Harzen, Nordtyskland


Weekendopholdet i Harzen tilbringes sammen med MTB Harzen teamet, der også bor sammen med dig på hotellet. Sammen giver vi dig nogle gode oplevelser på mountainbike i Harzens skønne natur og udfordrende MTB spor. Turen er for alle, der er villige til at få én på opleveren. Vi kører både i Harzens bjerge, på singletracks og så skal vi prøve kræfter med nogle fede opkørsler.

Alle ture starter fra vores hotel i Altenau, der ligger centralt i Harzen. Altenau er en lavtliggende, lille og hyggelig by.

En mountainbike oplevelse udover det sædvanlige


Vores mål er, at vores gæster skal have en oplevelse udover det sædvanlige, uanset hvilket niveau og hvor meget mountainbike erfaring de har. Vi er derfor altid minimum 2 guider på turen, og ved større grupper er vi én guide for hver 12. turdeltager. Det giver mulighed for at inddele hold efter niveau, således at alle bliver udfordret og får en god oplevelse.

Oplevelsen foregår dog ikke udelukkende på mountainbiken, vi gør nemlig meget ud af at have det sjovt og godt sammen – især i hotelbaren om aftenen, hvor vi selvfølgelig har tyske priser.

Weekendopholdet inkluderer


  • 3 dage med dansk guider
  • Sjov og gode oplevelser med andre MTB entusiaster
  • Solid og sportsvenlig morgenbuffet hver morgen
  • MTB-hotel med alle de rigtige faciliteter
  • 2 overnatninger i delt to, tre eller fire-mandsværelse med gratis WIFI
  • Stort køleskab på hotellet med øl og sodavand til tyske priser

Mountainbiketure og højt humør i skøn forening

Du ankommer til vores hotel i Altenau ved middagstid – i tidsrummet 11-13 på førstedagen. Harzen ligger omtrent 5 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse, alt afhængig af trafikken omkring Hamborg. Vi tager på vores første mountainbiketur ved 14 tiden samme dag. Turen er 20-30 kilometer i området omkring Altenau.

På andendagen kører vi 40-60 kilometer, og besøger bl.a. bikeparken i Hahnenklee. Vi kører fra hotellet kl. 10 efter en solid omgang morgenmad, og er hjemme igen omkring kl. 16. Undervejs spiser vi en forudbestilt frokost sammen på et af vores bikestops. Efter hjemkomst lægges der op til socialt samvær, MTB snak og røverhistorier. Der er også mulighed for at besøge Altenaus Kurbad.

Vi starter også tredjedagen ud med en solid omgang morgenbuffet. Ved 9.30 tiden cykler vi en udfordrende, flad tur i området omkring Altenau. Vi er tilbage på hotellet ved 12-tiden, hvor vi runder weekendopholdet af og siger tak for denne gang.

Husk at du som deltager ikke skal bekymre dig om andet end at cykle og lade op til de planlagte ture. MTB Harzen tager sig af alt det praktiske.

Ekstra overnatning i Harzen

Undgå en lang og tidlig køretur til Harzen ved booking af en ekstra overnatning. Ankomst på hotellet fra kl. 15 dagen før. Morgenmad er inkluderet den følgende morgen. Weekendopholdet starter først fredag over middag, det betyder, at du har en halv dag til at udforske Harzen området på egen hånd. Vi stiller et godt GPS spor til rådighed på omkring 25 kilometer, som du kan cykle inden det officielle program starter.

OBS: Alle kilometerangivelser er vejledende og kan svinge afhængig af niveauet på det pågældende hold. Vi er i Harzen for at hygge os og nyde naturen, men samtidig vil der for de hurtige altid være mulighed for at få pulsen op.

Ansvars- og forsikringsinformation

Cykelferien i Harzen er på eget ansvar ved eventuelt styrt på cyklen. Der vil være en formular, som skal underskrives inden afgangen på første cykeltur. MTB Harzen kan ikke stilles til regnskab for styrt, der giver tabt arbejdsfortjeneste eller i værste fald varige mén. Tjek din egen forsikring inden afrejse. Nogle forsikringsselskaber betegner MTB som en farlig sport.

Husk at medbringe egen cykel, udstyr, varmt tøj til nedkørslerne, ekstra slanger eventuelt dæk og geardrop til din cykel. Alternativt kan du leje en mountainbike af os. Se mere her: Mountainbike udlejning.

Cykelhjelm er absolut påkrævet.