Handelsbetingelser

Handlen på www.mtbharzen.com forestås af
MTB Harzen, 
Rønnevej 4, DK-9620 Aalestrup

Tlf. +45 30251542
 Mail: [email protected]

CVR: DK- 36491280

Etableringsår: 2015

Bank
Jutlander Bank

Reg.nr. 9217

Konto: 2073187829

IBAN: DK0592172073187829

BIC-Kode: JUTBDK21

Ansvar
Handel på mtbharzen.com kan kun finde sted, hvis brugeren erklærer sig indforstået med de betingelser og vilkår, der gælder for handel hos mtbharzen.com. For at handle hos mtbharzen.com skal brugeren være fyldt 18 år.

Handelsbetingelser for pakkerejser

Arrangør af rejserne er MTB Harzen ApS, Rønnevej 4, 9620 Aalestrup. MTB Harzen er registreret i Rejsegarantifonden nummer 2648.

Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl og andre åbenlyse fejl. Vi tager ligeledes forbehold for prisændringer forårsaget af kursændringer, skatter og afgifter, samt andre ændringer, som vi er uden indflydelse på.

Rejseforsikring
Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og kun i forbindelse med ferierejser. Det er derfor yderst vigtigt at sikre sig den nødvendige dækning i tilfælde af sygdom og evt. hjemtransport. Det er rejsedeltagerens eget ansvar, at der er tegnet en sådan forsikring.

Depositum/betaling
Ved bestilling opkræves det fulde beløb. Hvis der ikke er angivet et depositum betales ligeledes rejsens fulde pris ved bestillingen.

Rejsedokumenter
Mail med oplysninger om nøjagtigt mødetidspunkt og -sted, hoteladresser og andre praktiske oplysninger samt evt. flybilletter og andre rejsedokumenter udsendes ca. 14 dage før afrejsedatoen. De bør gennemgå det fremsendte materiale og straks gøre opmærksom på eventuelle fejl eller uoverensstemmelser. Særlige aftaler skal fremgå af tilmeldingsbreve eller kvittering for at være bindende for os.

Prisændringer
Er der ved rejsens bestilling sket ændringer i forhold til den i programmet angivne pris, bliver De straks gjort opmærksom på dette. MTB Harzen kan kun forhøje den aftalte pris som følge af ændringer i:

  1. Transportomkostninger, herunder brændstofpriser.
  2. Skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, såsom lufthavns-, landings- eller startafgifter.
  3. Valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen for den pågældende rejse. Prisforhøjelsen vil blive meddelt Dem hurtigst muligt.

Aflysning af rejsen
Får en tur ikke fornøden tilslutning, kan vi aflyse turen eller foreslå tilrettede vilkår. Annullerer vi turen, meddeler vi Dem dette straks og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.

Afbestillingsbetingelser
Indtil 30 dage før afrejse kan rejsen annulleres og det fulde beløb tilbagebetales. Sker afbudet mellem 29 dage og 14 dage før rejsen refunderes 50% af beløbet. 14 dage før rejsen kan rejsen ikke refunderes.

Overdragelse
De har mulighed for at overdrage Deres rejse til en anden person, som opfylder kravene for deltagelse. Ønsker De at gøre dette, skal det omgående meddeles til os. De hæfter sammen med personen, som De overdrager rejsen til, for eventuelle restbeløb. OBS! Visse typer af rejser er belagt med restriktioner, som umuliggør overdragelse f. eks. af flybillet.

Delvis udnyttelse af arrangement
Udebliver De fra de i arrangementet anførte transporter, udflugter eller måltider, eller udnyttes andre af de inkluderede elementer ikke eller kun delvist, kan godtgørelse ikke påregnes.

Fravær fra hotel
Ved fravær fra hotellet eller selskabet påhviler det gæsterne selv at holde sig løbende orienteret om eventuelle ændringer i afrejsetidspunkter mv.

Deltagerens eget ansvar
Som deltager skal De overholde lovgivning og valutarestriktioner i de lande, som besøges. De skal rette Dem efter gældende regler og anvisninger givet af rejseledere, transportører og andre, som har forbindelse med rejsens gennemførelse. Tilsidesættes disse forpligtelser i væsentlig grad, kan vi udelukke Dem fra fortsat deltagelse, respektivt forhindre, at De påbegynder rejsen. I sådanne tilfælde finder ingen refunderinger sted, og ekstra udgifter påhviler Dem. Optræder der mangler hos vore rejseledere eller leverandører, har De pligt til på stedet at rette henvendelse til vor repræsentant, der vil rette fejlen. Løses problemet ikke, bør De skriftligt indhente en bekræftelse herpå som dokumentation ved en eventuel reklamation.

Vort ansvar
Lider De tab eller skade som følge af fejl eller mangler ved rejsen, begrænses vort ansvar i henhold til internationale konventioner. Vi er helt fritaget for skader, der rammer en deltager, og som er forårsaget af katastrofer, strejker og andre hændelser, som er af force majeureagtig karakter, eller som er forårsaget af deltagerens egen forsømmelighed.

Reklamation
Eventuel reklamation skal være os i hænde senest 30 dage efter rejsens afslutning. Søgsmål mod os skal anlægges ved dansk domstol eller afgøres ved voldgift. Ethvert krav mod os skal reguleres efter dansk ret.

Priser
Alle priser i vort program er angivet i danske kroner medmindre andet er anført.

Glemte sager
Angående glemte sager under rejserne bedes man rette skriftlig henvendelse til firmaet med nøjagtig beskrivelse af den glemte genstand, hvorefter firmaet foretager en efterlysning. firmaet er på ingen måde ansvarlig for bortkomne/glemte effekter. Efterlysningen bør altid ske på stedet hvis muligt, eller omgående efter deres hjemkomst. Efter kort opbevaringstid afleveres effekterne til politiets hittegodskontor.

Ordrebekræftelse og betaling
Når vi har modtaget din ordre og betaling, får du med det samme en onlinemeddelelse med besked om dit ordrenummer og det samlede ordrebeløb. Vi anbefaler, at du udskriver og gemmer denne meddelelse, som er din ordrebekræftelse.

Betalingen kan ske med Dankort, VISA, VISA/Electron og Mastercard samt bankoverførsel. Ved betaling med kort vil din ordre blive tillagt et gebyr der svarer til mtbharzen.com’s omkostning til Nets for håndtering af betalingen.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra mtbharzen.com. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Levering
Leveringstiden er normalt fra 1 til 4 hverdage. Du vil modtage en email fra mtbharzen.com, når varen er afsendt fra lageret sammen med et link til track and trace siden, hvor du kan følge pakken fra lager til ankomst hos dig.

Levering sker med Post eller anden transportør. Med Post Danmark vil der blive leveret til den indtastede leveringsadresse. Hvis der ingen er hjemme på modtageradressen vil postvæsenet anmelde pakken til afhentning på det lokale posthus. mtbharzen.com påtager sig intet ansvar for den ekstra ulejlighed modtageren måtte have med evt. afhentning af varerne. Har man tilmeldt sig Modtagerflex hos Post Danmark kan man angive at pakken skal stilles et sted, såfremt der ingen er hjemme.

Modtageren er forpligtet til at se efter at varen leveres i ubrudt emballage, og såfremt dette ikke er tilfældet, at foretage gennemsyn af det leverede sammen med buddet. Såfremt der er mangler skal der klages til transportøren, hvorefter mtbharzen.com hurtigst muligt vil erstatte eventuelle mangler. Endvidere er modtageren forpligtet til at sikre sig at forsendelsen indeholder de bestilte varer, og skulle det ikke være tilfældet, straks – og senest inden 8 dage – at påpege fejl og/eller mangler i leveringen til mtbharzen.com på e-mail [email protected]

Modtageren kan ikke påberåbe sig erstatning for en forkert leveret vare såfremt varen er taget i brug.

Betingelser for retunering
Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt.

Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i væsentlig samme stand og mængde, hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid så vidt muligt, at gemme emballagen til du er sikker på, at du vil beholde varen.

Returneringsfrist
Varer kan returneres op til 28 dage efter modtagelse jævnfør returneringsbetingelserne i punkt

Returneringsanvisning
Varen sendes til følgende adresse:

mtbharzen.com, Rønnevej 4, 9620 Aalestrup
Mail: [email protected]

Tlf. +45 30251542

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller aflevere den personligt på ovenstående adresse. Opret venligst en RMA sag (returneringen) inden for hurtig betjening.

Husk at gemme din postkvittering eller track and trace-nummer som dokumentation for, at du har afsendt varen.

Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Forsendelsesudgifter ved tilbagelevering
Udgifterne ved tilbagelevering betales af kunden, med mindre andet er aftalt med mtbharzen.com

Refundering
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Betalingskort:

Beløbet krediteres det betalingskort, som du anvendte ved købet, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.

Bank:

Beløbet tilbageføres til din bankkonto.

Reklamationsret
Når du handler på mtbharzen.com har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

mtbharzen.com, Rønnevej 4, 9620 Aalestrup
[email protected]

Tlf. +45 30251542

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Brug vores RMA skema. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen. For eksempel kan vi sende dig en forudbetalt returlabel.

Bemærk! 
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger, hvis ikke vi sender en returlabel.

MTB Harzen-Fejl
Hvis du modtager en forkert eller en beskadiget vare, refunderer mtbharzen.com selvfølgelig forsendelsesomkostningerne, både for den oprindelige levering og for tilbageleveringen.

Husk at skrive RMA nummer på din returpakkes yderside samt sende det til [email protected] dine portoudgifter samt et bankkontonummer, hvortil dit udlæg kan overføres.

Pakker sendt til mtbharzen.com pr. efterkrav vil blive nægtet modtagelse. Vi beder dig sende en mail til vores kundeservice på [email protected] at gemme din postkvittering eller track and trace-nummer som dokumentation for, at du har returneret varen.

Kreditperiode og betalingskort
Så snart mtbharzen.com har modtaget din returvare, tilbagebetaler vi beløbet til din bank eller betalingskortselskab, som derefter skal opgøre din konto. Der kan gå op til nogle uger, inden beløbet igen er disponibelt på din konto.

Farver og størrelser
Vi påtager os ikke ansvar for mindre afvigelser i farver eller i størrelser på vores website. Dette bliver ikke betragtet som en mtbharzen.com fejl og vil ikke udløse nogen refundering af omkostningerne, hverken i forbindelse med den oprindelige forsendelse eller med tilbageleveringen. Ej heller vejledning pr. email om størrelser mv fra mtbharzen.com, kan påberåbes som en fejl fra mtbharzen.com’s side, og kan ikke føre til refusion af fragtomkostninger i forbindelse med en eventuel ombytning.

Sikkerhed ved køb
Det er fuldkommen sikkert at handle hos mtbharzen.com.
 mtbharzen.com s servere benytter en avanceret krypteringsteknologi, der hedder SSL (Secure Sockets Layer). Det betyder, at det kun er mtbharzen.com’s computere, der kan aflæse informationerne på dit betalingskort. Når vores sikkerhedsservere har modtaget informationerne fra dit betalingskort, bliver de sendt direkte videre til banken i krypteret form, og de vil aldrig blive gemt eller opbevaret hos mtbharzen.com

Betaling med betalingskort sker i overensstemmelse med love og regler for onlinebetaling i Danmark.

Når du har gennemført en onlinebetaling, vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. Den anbefaler vi, at du gemmer.

Hvis en tredjeperson misbruger dit betalingskort, hæfter du ikke selv for misbruget, med mindre du har overtrådt reglerne for brug af betalingskort.

Varespecifikationer
mtbharzen.com påtager sig intet ansvar for at mål og vægt stemmer overens med kundernes egne målinger. De vægt og mål med mere, der opgives, er producenternes angivelser. Såfremt en vare på disse punkter ikke findes at leve op til forventningerne, gælder vores almindelige returneringsfrist jf. punkt 8.

PERSONDATAPOLITIK

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger 

For at du kan indgå aftale med os på mtbharzen.com har vi brug for følgende oplysninger:

* Navn
* Adresse
* Telefonnummer
* E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år efter at kundens konto bliver lukket, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte hos mtbharzen.com har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på mtbharzen.com er mtbharzen.com.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til mtbharzen.com videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos mtbharzen.com har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til mtbharzen.com  via e-mail [email protected]

Cookies
På mtbharzen.com anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på mtbharzen.com hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere mtbharzen.com