Mountainbike grupperejser til Harzen i Tyskland


Tag på en MTB-tur til Harzen med vennerne, klubben eller kollegaerne. Her er alt det, vi som mountainbike-ryttere sætter pris på: Fantastisk natur, udfordrende spor og terræn samt højt humør, sjov og spas. Vores danske guider sørger for, at alt I skal koncentrere jer om, er at give den gas på mountainbiken, få nogle uforglemmelige oplevelser og have det godt sammen.

På MTB i Harzen – få én på opleveren


Vores mountainbiketure i Harzen er mellem 20 og 70 kilometer. Vi har selv fundet og tilrettelagt alle ruterne, som byder på varierende terræn i form af bjerge, singletracks samt fede op- og nedkørsler. Vi rammer blandt andet Brocken og Hahnenklee, som begge er rejsemål for mange MTB’ere hvert år. Undervejs på de længere ture tager vi en frokostpause på et af vores bikestops, hvor vi i forvejen har bestilt maden, så den er klar ved ankomst.

Grupperejsen til Harzen inkluderer


  • 3 overnatninger
  • Stor morgenbuffet alle dage. Aftenbuffet kan tilkøbes - angiv i formularen
  • 4 dage med danske, passionerede guide(r)
  • Godt hotel i Altenau med alle tænkelige MTB faciliteter
  • Overnatning i delte 2, 3 eller 4-mandsværelser - enkeltværelse kan tilkøbes
  • Stort køleskab på hotellet med øl og sodavand til tyske priser

Holddannelse og danske MTB guider

I får jeres egen danske guide ved minimum 8 personer. Er I flere end 12-15 personer, får I tildelt endnu en guide til jeres hold. Ofte er der også andre grupper i weekenden, som det også er muligt at køre sammen med, hvis niveauet i gruppen ikke passer én enkelt eller to deltagere. Igen – det handler om at alle skal have en god oplevelse.

NB: Det aftales ofte fra hold til hold mht. guider. Mange grupper tager afsted på grund af det sociale aspekt, hvor alle vil køre sammen, og dermed er der kun brug for en enkelt guide.

Programeksempel for vores grupperejser

Et typisk program starter torsdag kl 13 og slutter igen søndag kl 12. Det betyder 2 halve dage på cyklen og 2 hele dage, hvor vi kører 40-70 km. Morgenmad serveres fra kl. 7-9 og aftensmad kl 18.30. Turene starter 9.30-10 og slutter typisk igen mellem 15-17.

Køreturen til Harzen tager 4-5 timer fra grænsen alt afhængig af trafikken omkring Hamborg.

Brocken – Bloksbjerg

Brocken er Harzen højeste punkt på 1142m og “manddomsprøven” i Harzen når man er på MTB. En rigtig hård stigning uanset om man tager den berygtede “Panzerweg” eller den normale asfaltstigning. Toppen af Brocken er helt nøgen, hvilket giver en fantastisk 360 gradersudsigt.

Wurmberg/Bikepark

Braunlage er kendt for sin bikepark, som ligget på bjerget Wurmberg. Bikeparken tilbyder singletracks som er udover det sædvanlige, hvor du har rig mulighed for at bruge en masse timer uden at kede dig. Det er muligt at leje downhill cykler ved foden af Wurmberg og tage liften op ved køb af liftkort. Det er også muligt at bruge sin egen normale MTB på det milde spor. Blandt andet er der bygget et singletrack, som er tiltænkt til at øve øve teknik med videre på.

Bocksberg/Bikepark

Bocksberg er bjerget i Hanenklee, hvor de er bygget en mere human bikepark for MTB, som bruger mere almindelige MTB cykler. Der er blandet andet bygget et MTB spor på 3km i stenmel, hvilket gør flowet helt fantastisk. Der er muligt at leje downhill cykler for foden af Wurmberg og tage liften op ved køb af liftkort.

Kristall Therma Sauna – Altenau

Kristall Therme Sauna i Altenau er et Harzen’s største wellness centre, som byder på en kæmpe wellness afdeling med saunaer i flere forskellige temperaturer, 3 forskellige saltswimmingpools og kolde bade både indendørs og udendørs. Et 3 timers kort koster 12 euro. Der er sågar mulighed for at få massage til rimelige priser.

MTB Harzens egen teknikbane

 Vi har fået bygget en helt ny teknikbane i hotellets baghave. Ja, den er god nok – i vores baghave! Teknikbanen er én kilometer lang og indeholder mange forskellige forhindringer. Teknikbanen giver rig mulighed for sjov og leg, men også mulighed for at få øvet noget seriøst teknik.

Få det optimale ud af grupperejsen til Harzen

Slip for at køre tidligt hjemmefra og book en ekstra overnatning. Således kan du eller I komme dagen eller aftenen før, typisk fra kl. 15. Med i prisen hører også en solid morgenbuffet. Med en ekstra overnatning får du/I det maksimale udbytte af turen, og vi stiller selvfølgelig et GPS spor på 20 km til rådighed, så der er noget at fordrive formiddagen med.

Ansvars- og forsikringsinformation

Cykelferien i Harzen er på eget ansvar ved eventuelt styrt på cyklen. Der vil være en formular, som skal underskrives inden afgangen på første cykeltur. MTB Harzen kan ikke stilles til regnskab for styrt, der giver tabt arbejdsfortjeneste eller i værste fald varige mén. Tjek din egen forsikring inden afrejse. Nogle forsikringsselskaber betegner MTB som en farlig sport.

Husk at medbringe egen cykel, udstyr, varmt tøj til nedkørslerne, ekstra slanger eventuelt dæk og geardrop til din cykel. Alternativt kan du leje en mountainbike af os. Se mere her: Mountainbike udlejning.

Cykelhjelm er absolut påkrævet.

Pris og tilmelding


Vores grupperejser starter fra 1.999,- pr. person for 4 dage inkl. morgenbuffet. Aftenbuffet kan tilkøbes for 400,- pr. næse. Alle vores mountainbike-faciliteter såsom cykelopbevaring i aflåst og alarmsikret kælder, professionel cykelvask, værksted og fri afbenyttelse af vores teknikbane er inkluderet

Tilmelding foregår ved at udfylde nedenstående formular, hvorefter vi vil kontakte jer. Alternativt kan i kontakte Martin Nørris, indehaver af MTB Harzen, på:

Telefon: +4530251542
E-mail: [email protected]